Erhvervsstyrelsens afgørelser i de massivt mediedækkede sager om fondene bag JP/Politikens Hus bærer tydeligt præg af, at styrelsen har gjort en grundigere indsats for at vende hver en sten end i andre nylige afgørelsessager.
Det fortæller to eksperter med indgående kendskab til fondslovgivningen, efter at Fundats i forrige uge rejste spørgsmålet om, hvorvidt Erhvervsstyrelsen går hårdere til værks i sager med stor mediebevågenhed.
"Alt tyder på, at styrelsen er mere grundig i sager med stor bevågenhed. I sager med stor bevågenhed vil man i en offentlig myndighed gerne sørge for, at man lander sagen rigtigt. At man ikke blot har vendt hver en sten, men at man også fremstår grundig udadtil," siger adjunkt Mark Ørberg fra CBS, der har skrevet en ph.d. om fondsret og følger området tæt.
"Hvis man ved, at de fondsinteresserede i Danmark læser med, vil man normalt have flere medarbejdere inde over sagen. En ekstra grundig intern diskussion om sagen vil i almindelighed mindske risikoen for fejl i afgørelsen. Og hvis flere jurister kigger på en sag sammen, så finder de flere argumenter, end hvis kun en enkelt kigger på sagen," siger Mark Ørberg, som ikke ønsker at udtale sig om indholdet af de konkrete sager.
Også revisor og ph.d. Lars Kiertzner, tidligere chefkonsulent i revisorforeningen FSR, har bemærket en forskelligartethed i Erhvervsstyrelsens tilgang til de seneste års fondssager.
"Jeg synes godt, at man kan tale om en inkonsistens, idet styrelsen i nogle af sagerne udsteder kritik og påbud, mens man i andre sager nøjes med at påpege, at fondsbestyrelserne skal være opmærksomme på at overholde reglerne," siger Lars Kiertzner.
"Der er tilsyneladende to forskellige pædagogiske tilgange til, hvordan man får fondene tilbage på sporet. Det minder lidt om to forskellige typer af lærere: Den venlige, der nøjes med at vejlede, og den mere bryske, der afstraffer," siger han.
"Man undersøger ikke sagerne med samme dybde"
I sagen om Politiken-Fonden udløste det kritik fra Erhvervsstyrelsen, at størrelsen på Lars Munchs formandsvederlag ikke blev drøftet mere indgående i bestyrelsen. Erhvervsstyrelsen udtalte også kritik af, at bestyrelsen ikke "udtrykkeligt afviste" en række elementer i Lars Munchs indstilling til formandsposten i JP/Politikens Hus.
I sagen om Jyllands-Postens Fond rettede Erhvervsstyrelsen "alvorlig kritik" mod bestyrelsen på baggrund af syv brud på årsregnskabsloven og erhvervsfondsloven, der havde afsæt i en "meget uheldig magtkoncentration" omkring daværende formand Jørgen Ejbøl. Herunder fyringen af bestyrelsesmedlem Peter Bartram, og styrelsen påbød, at Bartram kunne genindtræde i fondsbestyrelsen.
Som Fundats har beskrevet, er der til sammenligning flere eksempler på afgørelser om andre fonde, hvor Erhvervsstyrelsen har konstateret indikationer på lovbrud, men har nøjedes med at vejlede om, at fondene skal overholde loven, i stedet for at nå til bunds i, om fondene reelt har brudt loven.
Det var tilfældet i sagen om den såkaldte Grevelige Oberbech-Clausen-Peanske Familiefond, hvor Erhvervsstyrelsen undersøgte en potentiel ulovlig dobbeltrolle hos slotsfondens bestyrelsesformand, advokat Anker Laden-Andersen, som ifølge fondens egne årsrapporter i årevis samtidig havde arbejdet som fondens godsforvalter.
De andre fonde er sluppet billigere. Men man skal også have med, at overtrædelserne af fondslovgivningen jo er markante i sagen om JP/Politikens Hus. De andre sager har ikke haft samme format
Lars Kiertzner – selvstændig revisor
Det var også tilfældet i sagen om Direktør Einar Hansen og hustru fru Vera Hansens Fond, hvor bestyrelsesformand Birgitte Arnfred ifølge Erhvervsstyrelsen "systematisk" arbejdede som advokat for fonden i mindst fem år. Her opfordrede Erhvervsstyrelsen fonden til at overveje at udskifte formanden eller finde en anden advokat, men udstedte ikke påbud om at gøre det.
Og i sagen om KV Fonden, hvor bestyrelsesmedlem Henrik Holtegaard også var fondens direktør og samtidig leverede ydelser som fondsadministrator, ejendomsadministrator, advokat og rådgiver, tog Erhvervsstyrelsen bestyrelsens redegørelse til efterretning og fandt ikke grundlag for foretage sig yderligere.
Ingen af sagerne udløste kritik, og i alle sagerne lukkede Erhvervsstyrelsen sagerne uden at nå til bunds i, om de mulige lovbrud, der havde udløst undersøgelserne, reelt havde fundet sted.
"Man undersøger ikke sagerne med samme dybde. Man siger bare, at bestyrelserne fremadrettet skal følge reglerne," konstaterer Lars Kiertzner.
Kan næppe dokumenteres videnskabeligt
Således indikerer eksemplerne ifølge eksperterne en forskel i hvor grundigt, Erhvervsstyrelsen efterprøver oplysningerne i sine tilsynssager. Men der indgår en lang række faktorer i styrelsens afgørelser, påpeger Mark Ørberg, og der er næppe videnskabeligt grundlag for at konstatere en egentlig forskelsbehandling.
"Alle sager er jo forskellige, og det ville videnskabeligt være meget svært at godtgøre, at der er en forskel i myndighedernes prøvelsesintensitet. Når det er sagt, synes jeg, det er helt fair at konstatere, at nogle af de sager, der har været omtalt i medierne, umiddelbart fremstår mere grundigt behandlet end tilsyneladende sammenlignelige sager, der ikke har været i medierne," siger Mark Ørberg.
”I mine øjne er det helt naturligt og sagligt, at man prioriterer visse medieomtalte sager højt. Det skyldes, at der i mediesagerne ret ofte er uenighed i bestyrelsen og derfor helt forskellige udlægninger af, hvad der rent faktisk er sket," siger han.
Meget grove overtrædelser
Lars Kiertzner, som også tidligere har udtrykt undren over, at Erhvervsstyrelsen ikke kommer til bunds i afgørelsessager, vurderer vel at mærke også, at forskellen i prøvelsesintensiteten skal tilskrives sagernes alvor snarere end mediernes bevågenhed.
"De andre fonde er sluppet billigere. Men man skal også have med, at overtrædelserne af fondslovgivningen jo er markante i sagen om JP/Politikens Hus. De andre sager har ikke haft samme format," siger han:
"Man kan tage opgøret med Jørgen Ejbøls diktatoriske adfærd som en fælles overskrift. Han har afsat bestyrelsesmedlemmer uden hjemmel, og han har fået godkendt en ulovlig bonus. Det er meget grove overtrædelser. Derfor tror jeg, at en anden fond i en lignende situation også havde fået en hård medfart."
"Medieeksponeringen medvirker selvfølgelig til, at styrelsen sætter alle sejl ind på at træffe en rigtig afgørelse. Så man kan ikke sige, at eksponeringen ikke har nogen betydning. Men hvis samme sag var dukket op i en mindre profileret fond, er jeg ret sikker på, at den også havde ført til indgreb fra styrelsen," siger Lars Kiertzner.
Tilsvarende findes der da også eksempler på, at Erhvervsstyrelsen i sager med stor medieopmærksomhed er landet på mildere afgørelser.
I sagen om den enorme liebhaverlejlighed på Frederiksberg Allé, som daværende borgmester Simon Aggesen (K) købte uden om boligmarkedet af Fonden Eksistensen, udtalte Erhvervstyrelsen ikke kritik af fondsledelsen, men nøjedes med at henstille til, at fonden fremover sikrede, at fondens aktiver blev solgt til den rigtige markedspris. En "magelig afgørelse," som advokat og fondsretsekspert Søren Bergenser udtalte dengang.
Styrelsen: Ikke nødvendigvis samme reaktion
Fundats har i flere af sagerne bedt Erhvervsstyrelsen om at forklare, hvad der ligger til grund for styrelsens afgørelser.
Erhvervsstyrelsen kommenterer imidlertid ikke på konkrete sager og har derfor ikke ikke ønsket at udtale sig om de omtalte eksempler på, at styrelsen har lukket sager uden en egentlig afklaring.
Men styrelsen har forklaret om sin generelle sagsbehandling:
"Erhvervsstyrelsen behandler som fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde hver enkelt sag på baggrund af en individuel vurdering af de konkrete oplysninger i sagen, den konkrete korrespondance med den pågældende fond og sagens øvrige omstændigheder."
"Forskellige sager, som vedrører de samme emner eller problemstillinger, og som derfor umiddelbart fremstår ens, vil derfor ikke nødvendigvis resultere i den samme reaktion fra styrelsens side."